Vi har samlet svar på de spørgsmål, vi oftest møder fra bestyrelser, beboere og administratorer. Finder du ikke svar på dit spørgsmål herunder, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog.
En facadealtan er en altan, der monteres på en eksisterende bygnings facade — typisk i forbindelse med en altandør. Det er den mest udbredte altantype på etageejendomme i København og på Frederiksberg, og den kan etableres på både ejer- og andelsforeninger i eksisterende byggeri.
De mest almindelige altantyper på eksisterende ejendomme i København er facadealtaner i stål eller beton, franske altaner (uden dybde, kun rækværk foran en dør eller et vindue) og spanske altaner (en fordybning i facaden). Valget afhænger af ejendommens arkitektur, kommunens krav og foreningens ønsker.
En fransk altan er ikke en egentlig altan, men et rækværk monteret foran en dør eller et større vindue. Den giver lys og luft ind i lejligheden, men man kan ikke stå eller sidde ude på den. En fransk altan er ofte et alternativ, hvis ejendommens facade ikke egner sig til en traditionel udkraget altan.
En spansk altan er en altan, der er indskåret eller fordybet i ejendommens facade i stedet for at rage ud fra den. Det giver en mere tilbagetrukken løsning, som arkitektonisk passer godt til visse ejendomme — særligt på Frederiksberg og i det indre København, hvor kommunerne kan have krav om tilbageholdenhed i facadeudtryk.
En altan tilfører boligen adgang til udendørslivet direkte fra lejligheden, forbedrer ventilationen og øger generelt boligens attraktivitet og værdi. For ejerforeninger og andelsforeninger kan altaner desuden løfte ejendommens samlede stand og gøre det nemmere at tiltrække og fastholde beboere.
Prisen på en altan afhænger af flere faktorer: ejendommens type, antallet af altaner i projektet, altanens størrelse, valg af materiale og eventuelle tillægsydelser som flytning af radiator eller kranløft. Jo flere altaner der indgår i projektet, jo lavere bliver typisk prisen pr. altan, da fællesomkostningerne fordeles på flere enheder. — Link: Kontakt os for en konkret vurdering af jeres ejendom.
Ved et samlet projekt deler alle altanmodtagere de faste udgifter til projektering, byggetilladelse, platforme, transport af materiel og administration. Det betyder, at prisen pr. altan falder markant, jo flere beboere der deltager. Derfor anbefaler vi altid at afklare interessen i hele foreningen tidligt i processen.
Det varierer fra forening til forening og afhænger af foreningens vedtægter. I de fleste projekter betaler den enkelte beboer for sin egen altan, mens foreningen som bygherre koordinerer projektet. I nogle foreninger vælger man at finansiere via foreningslån men det afhænger typisk af foreningstypen.
Ja, mange foreninger finansierer altanprojekter via et realkreditlån eller et andelslån. Det er en model, der gør det muligt for alle beboere at deltage uden at skulle have et stort engangsbeløb. Vi anbefaler at involvere foreningens administrator tidligt i den proces.
Generelt vurderer ejendomsmæglere, at en altan øger en lejligheds salgspris og attraktivitet. I et presset boligmarked som Københavns er en altan en konkret forbedring, der adskiller en bolig fra sammenlignelige lejligheder uden udendørsareal.
Det første skridt er at afklare, om der er interesse og opbakning til projektet i foreningen. Typisk nedsætter man et altanudvalg, der har ansvaret for at indhente information, kontakte altanfirmaer og forberede et oplæg til foreningens beboere. Herefter kan I kontakte os for en indledende besigtigelse og rådgivning — det koster ingenting, og I er ikke forpligtet til noget.
Vi gennemgår ejendommen og vurderer mulighederne for altaner: facadens konstruktion, adgangsforhold, kommunens krav og eventuelle udfordringer. På baggrund af besigtigelsen udarbejder vi et konkret oplæg til foreningen, som kan bruges som grundlag for en afstemning.
Byens Altaner varetager hele myndighedsprocessen — fra udarbejdelse af tegningsmateriale til indsendelse af ansøgning og kontakt med kommunen. I behøver ikke selv at sætte jer ind i reglerne; det er vores ansvar.
Det afhænger af kommunen og projektets omfang. I Københavns Kommune tager et altanprojekt typisk 7 –12 måneder fra aftaleindgåelse til aflevering. På Frederiksberg kan processen tage lidt længere, da kommunen har en mere grundig godkendelsesproces. Vi lægger altid en konkret tidsplan fra projektets start.
Det er fuldt muligt at gennemføre et projekt, hvor kun en del af beboerne deltager. Det er dog vigtigt at have foreningens godkendelse til projektet som helhed, uanset om alle vælger at få altan. Vi har erfaring med at navigere netop denne situation i mange foreninger.
Ja, etablering af altaner på eksisterende ejendomme kræver altid byggetilladelse fra kommunen. Det gælder uanset altantype og uanset om det er nyetablering eller udskiftning. Byens Altaner varetager hele tilladelsesprocessen som en del af projektet.
Både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har udarbejdet altanmanualer — retningslinjer for, hvordan altaner må se ud og placeres på eksisterende ejendomme. Manualerne fastlægger bl.a. krav til materialer, rækværkshøjde, farver og afstand til naboejendomme. Vi kender manualerne indgående og tager højde for dem fra første dag.
Langt de fleste ejendomme kan få altaner, men der er undtagelser. Fredede og bevaringsværdige bygninger er underlagt særlige regler, og kommunen kan afvise en ansøgning, hvis altanerne vurderes at skade ejendommens arkitektoniske udtryk. Vi vurderer altid mulighederne konkret ved besigtigelsen og er ærlige, hvis vi ser forhindringer.
En lokalplan kan indeholde bestemmelser, der regulerer facade-ændringer i et givent område. Det kan betyde, at der er særlige krav til altanernes udformning eller materiale — eller i sjældne tilfælde, at altaner ikke kan godkendes. Vi gennemgår de relevante lokalplaner som en del af det indledende arbejde.
I mange tilfælde indgår der en naboorientering i ansøgningsprocessen, særligt hvis altanerne vender mod en nabobygning. Kommunen afgør, om naboer skal partshøres, og i givet fald håndterer vi det som en del af tilladelsesprocessen.
I de fleste ejer- og andelsforeninger kræver et altanprojekt godkendelse på en generalforsamling. Kravene til stemmeflertal varierer og afhænger af foreningens vedtægter — typisk kræves enten simpelt flertal eller kvalificeret flertal. Vi hjælper gerne med at udarbejde beslutningsgrundlaget til generalforsamlingen.
Et godt beslutningsgrundlag bør indeholde en beskrivelse af projektet, visualiseringer, en prisindikation pr. altan, en beskrivelse af processen og tidsrammen samt svar på de mest typiske spørgsmål fra beboere. Vi hjælper med at udarbejde materialet.
Mange administratorer er bekendt med altanprojekter og kan rådgive om det juridiske og vedtægtsmæssige. Vi samarbejder jævnligt med administratorer og rådgivere i forbindelse med projekterne og er vant til at koordinere på tværs.
Stålaltaner er lette, fleksible i udformningen end betonaltaner. Stålaltaner er den mest udbredte altantype på nyetableringer i dag. Betonaltaner er mere massivt udtrykkende og bruges hyppigt på ejendomme, der i forvejen har betonaltaner, og hvor man ønsker at bevare et ensartet arkitektonisk udtryk ved udskiftning.
Der er flere muligheder. Rækværk kan udformes med lodrette tremmer i stål, eller glasplader — alt efter ejendommens arkitektur og kommunens krav. Altanens gulv er typisk træ på stål altaner og beton på betonaltaner. Vi rådgiver om de valg, der passer bedst til den konkrete ejendom.
Ifølge bygningsreglementet skal rækværket på en altan være minimum 100 cm højt. Rækværket skal desuden udformes, så det ikke er let at klatre på, og eventuelle lodrette tremmer må maksimalt have en fri afstand på 89 mm imellem sig.
Ja, inden for de rammer kommunens altanmanual sætter. I København og på Frederiksberg er der typisk krav om, at altaner tilpasses ejendommens farver og det omgivende gadebillede. Vi vejleder om, hvad der er muligt på den konkrete ejendom.
Ansvaret for vedligeholdelse afhænger af foreningens vedtægter. Typisk er den enkelte beboer ansvarlig for overfladen af altanen, mens foreningen er ansvarlig for de bærende konstruktioner. Vi anbefaler altid at få dette præciseret i vedtægterne i forbindelse med et altanprojekt.
Vi anbefaler, at altaner efterses fagkyndigt med jævne mellemrum — særligt de bærende konstruktioner og ankre. Hyppigheden afhænger af altantypen, materialet og alderen. Nyere altaner kræver typisk eftersyn hvert 5–10 år, mens ældre konstruktioner bør efterses hyppigere.
Løse ankre, revner i beton eller murværk ved monteringspunkter, rust på bærejern og synlig korrosion på rækværk og beslag. Beboere kan med fordel holde øje med disse tegn løbende — men et fagkyndigt eftersyn kan opdage skjulte skader, der ikke er synlige fra altanen. Link: Læs mere om udskiftning af altaner
Betonaltaner opført fra 1920’erne til 1980’erne er i dag typisk 50–100 år gamle og begynder mange steder at vise alvorlige tegn på slid. Udskiftning er relevant, når vedligeholdelse og reparation ikke længere er en tilstrækkelig eller økonomisk fornuftig løsning — og særligt når korrosion i de bærende konstruktioner er dokumenteret.
I nogle tilfælde ja. Det afhænger af omfanget af skaderne og tilstanden af de bærende konstruktioner. Ved alvorlig korrosion i jern og ankre er renovering sjældent en holdbar langtidsløsning — men det kræver en faglig vurdering at afgøre. Vi anbefaler, at foreningen indhenter en uvildig teknisk rådgiver eller bygningssagkyndig, der kan vurdere tilstanden og give et neutralt grundlag for beslutningen om renovering eller udskiftning.
Ja. Udskiftning af altaner kræver næsten altid en byggetilladelse på samme måde som nyetablering. Byens Altaner varetager hele myndighedsprocessen som en del af projektet.
Ansvaret ligger hos ejendommens ejer — typisk foreningen. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at altanerne er i forsvarlig stand, at dokumentationen er i orden, og at der handles, hvis der er tvivl om sikkerheden.
Ofte er det det best på på indersiden af rækværket. En altankasse på ydersiden kan udgør en sikkerhedsrisiko for forbipasserende, hvis den falder ned, og det er i strid med gode praksis for altanindretning.
Overdækning af en altan kræver som udgangspunkt byggetilladelse og skal godkendes af kommunen. Det er ikke altid muligt inden for de rammer, kommunens altanmanual sætter. Kontakt os, så vurderer vi mulighederne på jeres ejendom.
Ja, solafskærmning i form af markiser, læsejl og lignende er muligt på de fleste altaner. Det kan kræve en aftale i foreningen om udseende og type, så ejendommens facade fremstår ensartet. Vi kan rådgive om, hvad der er muligt og hensigtsmæssigt.
Ja. Vi rådgiver gerne og bruger tid på jeres ejendom og situation, inden nogen kontrakt er underskrevet. Det koster jer ingenting at kontakte os, få en besigtigelse eller bede om et oplæg til generalforsamlingen.
I er velkomne til at ringe, skrive eller besøge vores kontor og showroom på H.C. Ørsteds Vej 63A på Frederiksberg. Vi besvarer henvendelser fra bestyrelser, administratorer, rådgivere og enkeltbeboere. Link: kontakt os idag
Ja. Ved den indledende besigtigelse giver vi jer et konkret og ærligt billede af mulighederne — herunder eventuelle udfordringer ved ejendommens konstruktion, facade eller placering.
